Hos BESKO søger vi en Business Analyst til vores hovedkontor i Brabrand

Er du en haj til at analysere data, og har du en drøm om, at være med til at udvikle en af Danmarks største leverandører af reservedele til den tunge sektor? Så er du måske den rigtige til vores nyoprettede stilling som Business Analyst i Business Development afdelingen hos BESKO.

Som Business Analyst hos BESKO vil du være drivende i forhold til at analysere og identificere tiltag i relation til BESKOs salg for herigennem at sikre optimalt kommercielt og afsætningsmæssigt fokus. Væsentligt bliver det, at opgaven løses med afsæt i en datadrevet adfærd og analytisk tilgang. Dette både på interne- og eksterne markedsdata, som omsættes, formidles og implementeres i organisationen.

I denne nyoprettede rolle får du reference til Head of Business Development. Dog vil dagligdagen være præget af en bred berøringsflade i organisationen, hvor succes skabes i et tæt samarbejde med bl.a. salg, indkøb, product management, marketing og teknisk afdeling.

Du kommer til at arbejde med en bred række af opgaver, som skal give en langt større kommerciel indsigt og derigennem danne grundlag for at fremstå så attraktiv som muligt i forhold til kunderne hos BESKO.

Af arbejdsområder kan bl.a. nævnes:

  • Være en proaktiv sparringspartner, og have en dybdegående indsigt i finansielle og operationelle data.
  • Analyser til grundlag for at generere vækst og profitabilitet.
  • Salgsanalyser for proaktivt at sikre, at de rette data og redskaber er til rådighed hos salgsorganisationen.
  • Formidling af resultater og igangsættelse af initiativer i tæt dialog med resten af organisationen.
  • Controlling og opfølgning på diverse initiativer.
  • Udvikling og gennemførelse af kundetilfredsheds- og behovsanalyser.
  • Udvikling og implementering af strategisk målstyringsværktøj på tværs af organisationen.
  • Analysere kampagner og andre salgsfremmende tiltag.
  • Bidrage til optimering af salgsrapportering.

Du har erfaring med analyser og kommerciel controlling – meget gerne fra en salgs- eller central funktion. Din analytiske arbejdsstil, og dit nysgerrige mindset, kombineret med din viden og erfaring, gør dig i stand til at udfordre organisationen, samt håndtere og motivere stakeholders på alle niveauer.

Du har en relevant akademisk uddannelse, formentligt cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende.  Derudover har du sandsynligvis minimum 2 års erfaring, som f.eks. Business Controller, Business Analyst eller lignende, hvor analyse, projektarbejde og udvikling har været omdrejningspunktet for dit daglige arbejde.

Arbejdssted: Brabrand

Ansøgninger gennemgås løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 11. marts 2022 til Head of Business Development, Kasper Aalund Sørensen på kas@besko.dk.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Development, Kasper Aalund Sørensen på M: +45 22 79 60 32. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

BESKO er grundlagt i 1987 og har i dag ca. 90 medarbejdere i Danmark. BESKO er ejet af BPW, Wiehl, som er Europas førende producent af aksler til påhængskøretøjer og beskæftiger godt 7.000 medarbejdere globalt.
BESKO leverer alt i reservedele og tilbehør samt opbygningsdele til lastbiler, påhængsvogne, trailere og busser.

Fleksibilitet og kundetilpassede løsninger er nogle af de nøgleord, der danner grundlaget for at kunne tilbyde kunder de mest optimale løsninger. BESKOs medarbejderteam har mange års erfaring og stort branchekendskab til de særlige forhold, der gælder inden for den tunge transportsektor.